Jeg holder foredrag og workshops om mine bøger, om tid, om tapeter og om den kreative proces. Både til børn og til voksne. Jeg kommer ud til biblioteker såvel som firmaer, skoler, museer, festivaler m.v. Planlægger du et foredrag eller en workshop, kan du søge støtte via Statens Kunstfond.

I kalenderen kan du se, hvad der er allerede er planlagt.


For børn

Tankevækkende workshop for børn og unge om tid, fortælling og tempo.

SE MERE

Dialogbaseret foredrag for børn med udgangspunkt i bogen Hvad himlen kan fortælle os. Videnskabhistorier for børn.

SE MERE

Klip, farvelæg, hæng op - vi skaber vores egen uro med solsystemets planeter og taler om farver, afstande og størrelsesforhold.

SE MERE


For voksne

Inspirationsforedrag for virksomheder om bl.a. tidens historie, kreative processer og langsomhedens mystiske effektivitet.

SE MERE

Skab dit eget håndlavede tapet: fra design af mønster til snitning af blok og tryk på papir.

OBS! Ledige pladser 23.-24. juli 2024 under Ø-festival

SE MERE

Naturfordybelse og mønstermagi: Find en plante, tegn den, og lær hvordan du omdanner tegningen til et mønster, der griber uendeligt ind i sig selv.

SE MERE


Gertrudes viden er dybt forankret og vidt forgrenet - og hun er god til at koble det hele på nye måder og skabe overraskende sammenhænge - alt sammen formidlet på en sanselig og nærværende måde.
— Nadja Pass, rektor for Samtidens akademi
Gertrude Kiel formår at formidle abstrakte begreber som tid og rum med både mental visdom og fornemmelse for rum og krop. Tiden ‘gik i stå’ under hendes workshop om Langsomhed, men der var ikke et kedeligt øjeblik.
— Sascha Amarasinha, Direktør for Respond - Center for Communication and Evocative Leadership
Med sit rolige og rare væsen, belyste Gertrude det som jeg så jeg længe havde fornægtet som en egenskab – og altid italesat som en fejl; noget der skulle fikses én dag ved lejlighed. Og sådan gik det til, at jeg en vinterformiddag for første gang kiggede på min langsomhed med kærlige øjne, og begyndte at dyrke den, give den plads og værdsætte den. Tak!
— Mette Juul Clausen, deltager i Søndagsskole om Langsomhed
Virkelig inspirerende aften ... Jeg har siden gjort mig mange tanker om, hvordan jeg bruger og forstår min tid og tiden i det hele taget.
— Anne Sofie Thybo, Thybo hand dyed